ULD

Uld er et fantastisk naturmateriale, som kan bruges på mange forskellige måder.
I vores værksted kan du nålefilte en figur eller vådfilte et mindre produkt, som f.eks. en skål eller bordskåner.

Uld filtning:

Filt, især lavet af uld, anses for at være det ældste menneskeskabte tekstil. 

Filtbeklædning og andre genstande er blevet fundet i grave for mere end 6.000 år siden, i områder hvor nomadisk liv og fårehyrdning var almindeligt.

Hvis du nogensinde har undret dig over hvordan filtning virker og endda har lyst til at prøve at filte selv, så kom forbi Fifleriet og lad os vise dig en helt ny verden.

Hvad er filtning? 

Grundlæggende er det processen i at omdanne uld til et stykke stof, ved at forbinde de enkelte fibre.

Der er to grundlæggende måder at fremstille filt på: våd og tør .

Her i Fifleriet anvender vi begge metoder.

Nålefiltning 

Det gør man ved hjælp af specielle nåle med modhager, som får de enkle fibre til at vikle sig sammen, indtil de danner et sammenfiltret stykke stof.

Dyr er et populært valg når man nålefilter, og det er ikke så mærkeligt, fordi de specielle filtenåle skaber en fluffy effekt der ligner pels. 

Men du behøver ikke at vælge dyr, der er et hav af ideer og inspiration som vi med glæde vil formidle.

Nålefiltning er ikke kun dekorativ. – Du kan også bruge den til reparation hvis din yndlingstrøje har et hul i den.

Vådfiltning 

Ved hjælp af varmt vand, specielt sæbe, bestemte redskaber og arbejde med hænderne kan du skabe rummelige eller flade genstande.

Gode begynderprojekter er f.eks. covers til mobiler, briller mm. bordskånere eller bolde.

Uldfiltning er et fantastisk kreativt projekt, til en regnfuld dag.

Priser og praktisk info

Uld betales ved vægt: til en pris af 5 kr. pr. gram. Vi har mange fine farver at vælge mellem og alle øvrige redskaber, materialer samt vejledning er med i prisen.

Har du lyst til at blive klogere på de mange muligheder der er med uld, kan du holde øje med vores kommende workshops.